Dette digt har jeg fra min niece, som stødte på det under sin uddannelse til social- og sundhedshjælper.
Vi ved ikke hvem ophavsmanden er, men det er en med et smukt menneskesyn. 

Det ved vi nu for en sød dame skrev for et par måneder siden og fortalte mig at det er skrevet af en Ellen Lissner og Pia Raug har lavet en melodi til digtet og synger det på pladen: "Hej lille drøm". 

Ellen Lissner  var ikke en "hvem-som-helst" - læs på nettet om den spændende dame, som blev over 100 år.

(Til den søde dame som skrev til mig: Min computer gik først lidt i stykker og så gik den HELT ned. Jeg mistede ALT herunder de emails samt adressen jeg havde fra dig. Jeg mener bestemt du hedder Susanne og kan "fornemme" nogle af bogstaverne i dit efternavn.... måske finder jeg dig en skønne dag, så jeg kan få takket dig ordentligt - ellers håber jeg du kigger forbi denne side og modtager et kæmpestort TAK fordi du skrev! )

                                                  Se nærmere til                  

                                                  Hvad ser du søster, her i min stue?
                                                  En gammel, sur og besværlig frue
                                                  Usikker på hånden og fjern i blikket
                                                  - lidt griset og rodet, hvor hun har ligget.
                                                  Du taler lidt højt, men hun svarer ikke
                                                  Hun savler og hoster, har snue og hikke.
                                                  Hun takker dig ikke for hvad du gør,
                                                  og er tit, som hun slet ikke bør.
                                                  Er det hvad du tænker? Er det hvad du ser?
                                                  Så luk øjnene op og se, der er mer'!

                                                  Nu skal jeg fortælle dig, hvem jeg er,                  
                                                  Den gamle kone, der ligger her:                         
                                                  Jeg er et barn i et lykkeligt hjem
                                                  Med forældre og søskende - jeg elsker dem.
                                                  Jeg er ung på seksten med håb og drømme,
                                                  så let på fod og tanker så ømme.
                                                  Jeg er brud på tyve med roser på kind,
                                                  I mit eget hjem går jeg lykkeligt ind.
                                                  Jeg bli'r mor og bygger et hjem så trygt
                                                  Og værner mine mod kulde og frygt.
                                                  Og børnene vokser - og sorger og glæder
                                                  med årene veksler, vi ler og vi græder.
                                                  Så flyver ungerne bort fra reden,
                                                  min mand mig trøster, vi nyder freden.
                                                  Vi når de halvtreds og børnebørn kommer
                                                  Og bringer uro og glæder hver sommer.
                                                  Men så kommer sorger og tunge dage,
                                                  Min mand er død, jeg er ene tilbage.
                                                  For børnene har nu selv børn og hjem,
                                                  Og der er meget, der optager dem.
                                                  Og borte er alle de gode år,
                                                  de glade dage og gode kår.
                                                  Nu piller alderen fjerene af mig,
                                                  Min ynde og kraft bliver taget fra mig.
                                                  For ryggen er bøjet og synet svigter,
                                                  Men jeg har ikke kræfter til dagens pligter.
                                                  Mit hjerte er tungt og mit hår er gråt,
                                                  Med hørelsen er det også lidt småt.
                                                  Men inden i dette gamle kadaver
                                                  er endnu levende smukke enklaver,
                                                  Der lever barndom, ungdom og steder,
                                                  Der lever minder, sorger og glæder.
                                                  De gladeste minder i sindet synger,
                                                  skønt alderens byrde mit hjerte tynger.

                                                  Hvad ser du så søster? - En gammel besværlig
                                                  og træt lille kone? - Nej, vær nu ærlig!
                                                  Se nærmere til - måske kan du finde:
                                                  Et barn, en brud, en mor - ja, en kvinde.
                                                  Se mig, som sidder der inderst inde,
                                                  Det er mig, du skal prøve at se og finde!

                                                                        www.poesen.dk